Beam-foil metoden, (eng. 'stråle-folie'), eksperimentel metode til udforskning af atomers og ioners struktur. Metoden udnytter, at energirige ioner, frembragt af partikelacceleratorer, ved passage af tynde kulfolier undergår ændringer, der medfører excitation og ionisation. Udsendelse af lys eller elektroner fra de exciterede tilstande studeres ved hjælp af spektroskopi.