Laserkøling til næsten stilstand af magnesiumioner i en partikelfælde. Fælden skabes af et elektrisk felt, som lokaliserer ionerne i en langstrakt fordeling. Pga. ionernes elektriske ladning frastøder de hinanden og tilstræber derfor størst mulig indbyrdes afstand. Resultatet er den krystallignende struktur, hvor man ser laserlysets spredning på de enkelte ioner. Overgangene mellem forskellige mønstre fra midten af fælden ud mod enderne er i overensstemmelse med teoretiske beregninger af ionernes ligevægtskonfigurationer. Billedet er optaget i 1997 ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

.

Laserkøling, metode til nedbremsning af atomer ved brug af laserlys. Når atomer absorberer eller udsender lys, sker der en rekylpåvirkning, så deres hastigheder typisk ændres med få cm/s.

I 1970'erne blev det foreslået at udnytte Dopplereffekten og gøre denne rekylpåvirkning afhængig af atomernes hastighed, så de nedbremses. Laserkøling er siden blevet en udbredt eksperimentel metode til at sænke atomers energi til temperaturer mellem en milliardtedel og få milliontedele grader fra det absolutte nulpunkt. Kolde gasser anvendes til ultrapræcise spektroskopiske studier og til atomure. De tillader studier af meget svage vekselvirkninger indbyrdes mellem atomer. Laserkøling har siden 1995 haft afgørende betydning for forsøg med Bose-Einstein-kondensation i gasser (se Bose-gas). Også atomare ioner kan laserkøles.

Nobelprisen i fysik for 1997 blev tildelt de amerikanske fysikere Steven Chu og William D. Phillips og den franske fysiker Claude Cohen-Tannoudji for deres eksperimentelle og teoretiske arbejde med udviklingen af laserkøling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig