Piezoelektricitet er en fysisk effekt, hvorved der fremkommer elektriske ladninger af hvert sit fortegn på modsatte flader af en krystal, fx af kvarts, når denne udsættes for et tryk eller et træk. Effekten blev opdaget i 1880 af den franske fysiker Pierre Curie og hans bror Jacques Curie (1855-1941). Der forekommer desuden en omvendt effekt, idet en krystal under påvirkning af et elektrisk felt trækker sig sammen eller udvider sig.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordets første led piezo- er en sammensætningsform af græsk piezein 'trykke'.
En række stoffer udviser piezoelektrisk effekt; heraf er kvarts det mest anvendte. Påtrykkes en vekselspænding over en kvartskrystal, vil den vibrere, hvilket kan udnyttes til fx frembringelse af ultralyd. Krystallens resonansfrekvens kan fastlægges ved slibning, således at den kan benyttes som frekvensbestemmende element i fx en elektrisk oscillator.
Også keramiske materialer, fx blyzirkonat, udviser piezoelektrisk effekt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.