SPS, superprotonsynkrotron, cirkulær accelerator med en omkreds på ca. 6 km beliggende på CERN ved Genève; taget i brug 1976. Maskinen har først fungeret som partikelaccelerator for protoner op til en energi på 450 GeV samt for svovlioner. I 1980'erne blev SPS benyttet som kollisionsring for protoner og antiprotoner; det var under denne funktion, at W- og Z-partiklerne, bærerne af den svage vekselvirkning, blev opdaget (se elementarpartikler). C. Rubbia og S. van der Meer fik nobelprisen i fysik i 1984 for opdagelsen af disse elementarpartikler. I dag bruges SPS som injektor til elektronkollisionsringen LEP og til acceleration af 36 TeV blyioner. Fra 2005 vil den injicere protoner i CERNs ny, store protonaccelerator LHC.