accelerator (Partikelfysiske anvendelser)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Partikelfysiske acceleratorer har så høj en energi, at nye elementarpartikler kan dannes. For at danne selv en af de letteste elementarpartikler, en pion, kræves en kinetisk energi af partiklerne større end 0,150 GeV, og der er i almindelighed behov for langt højere energier; således benyttes ikke længere bevatroner. Mange af de ældre acceleratorer er lukket eller indgår, som på CERN, i et kompleks af nye. Partikelfysik-acceleratorer kan opdeles i to typer. Fra den ene type udtages en stråle, som derefter rammer et såkaldt target (eng. 'mål'), fx en metaltråd. Det er sammenstødene mellem partiklerne i strålen og i target, man studerer; men det er også muligt at lave nye stråler af de i sammenstødet producerede partikler. Fordelen ved en accelerator med target er, at sammenstød med mange slags partikler, også ustabile, kan studeres. Ulempen er, at den energi, som er til rådighed for dannelse af nye partikler, den såkaldte tyngdepunktsenergi, er relativt lille. For fx at fordoble tyngdepunktsenergien i en sådan accelerator skal strålens energi firedobles. Antallet af sammenstød, der kan opnås, er proportional med strålens intensitet og med frekvensen. Den anden type accelerator er de såkaldte kollidere, dvs. acceleratorer, hvor to stråler støder mod hinanden. I denne type er tyngdepunktsenergien størst mulig og vil selv fordobles ved en fordobling af strålernes energi. Ulempen er, at man kun kan studere sammenstød mellem stabile partikler med en sådan accelerator. Antallet af sammenstød svarende til en bestemt proces afhænger såvel af acceleratorens ydeevne (luminositeten) som af sandsynligheden for sammenstød mellem de aktuelle partikeltyper (tværsnittet).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/02/2009
Oprindelig forfatter
JDH
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki