krystal (Krystalsystemer)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Et krystallinsk stof kan være euhedralt (helt begrænset af plane flader), subhedralt (delvis begrænset af plane flader) eller anhedralt (ikke begrænset af plane flader). Den indbyrdes orientering af krystalflader og dermed af planerne i krystalstrukturen kan beskrives vha. koordinatsystemer, hvis akser betegnes krystallografiske akser. De lægges altid parallelt med markante retninger eller flader på krystallerne. Længden af akserne og deres indbyrdes orientering definerer de syv krystalsystemer: det trikline, det monokline, det orthorombiske, det heksagonale, det trigonale, det tetragonale og det kubiske krystalsystem. I alt eksisterer der 32 krystalklasser (også kaldet punktgrupper) fordelt på de syv krystalsystemer.

Fladers orientering i forhold til de krystallografiske akser angives ved deres indicesværdier (se indices); også deres navn afhænger af orienteringen i forhold til de krystallografiske akser. Flader i det heksagonale krystalsystem, der er parallelle med c-aksen, betegnes således prismeflader, mens de flader, som afskærer alle tre akser, betegnes pyramideflader. I det kubiske krystalsystem udgør alle de flader, som står vinkelret på en akse og er parallelle med de to andre akser, den krystalform, som betegnes en terning, mens fx fladerne, der afskærer lige store akselængder af alle tre akser, tilsammen udgør krystalformen oktaedret.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
SK-M
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki