Et krystallinsk stof kan være euhedralt (helt begrænset af plane flader), subhedralt (delvis begrænset af plane flader) eller anhedralt (ikke begrænset af plane flader). Den indbyrdes orientering af krystalflader og dermed af planerne i krystalstrukturen kan beskrives vha. koordinatsystemer, hvis akser betegnes krystallografiske akser. De lægges altid parallelt med markante retninger eller flader på krystallerne. Længden af akserne og deres indbyrdes orientering definerer de syv krystalsystemer: det trikline, det monokline, det orthorombiske, det heksagonale, det trigonale, det tetragonale og det kubiske krystalsystem. I alt eksisterer der 32 krystalklasser (også kaldet punktgrupper) fordelt på de syv krystalsystemer.
Fladers orientering i forhold til de krystallografiske akser angives ved deres indicesværdier (se indices); også deres navn afhænger af orienteringen i forhold til de krystallografiske akser. Flader i det heksagonale krystalsystem, der er parallelle med c-aksen, betegnes således prismeflader, mens de flader, som afskærer alle tre akser, betegnes pyramideflader. I det kubiske krystalsystem udgør alle de flader, som står vinkelret på en akse og er parallelle med de to andre akser, den krystalform, som betegnes en terning, mens fx fladerne, der afskærer lige store akselængder af alle tre akser, tilsammen udgør krystalformen oktaedret.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki