Konvektion. Skematisk oversigt over jordklodens opbygning og sammensætning. Konvektionsstrømmenes udformning er stærkt stiliseret.

.

Konvektion. Mønster i et tyndt lag silikoneolie (1 mm) på en kobberplade, som opvarmes nedefra. Konvektionsstrømningen drives hovedsagelig af små variationer i overfladespændingen og ikke af opdriften. Væsken stiger i centrum af de små celler og falder ved cellekanten. En cyklus tager nogle få sekunder. Det typiske heksagonale mønster ses kun lige omkring skålens centrum. Nærmere randen forsøger cellerne at tilpasse sig den cirkulære omkreds, og en lille bule i kobberpladen ses at give anledning til diamantformede celler. Cellerne er synliggjort vha. aluminiumflager. Billedet nederst er forstørret 25 gange og eksponeret i 10 s. Fra M. Van Dyke An Album of Fluid Motion (1982).

.

Konvektion, bevægelse i væsker eller gasser sædvanligvis fremkaldt af en temperaturforskel i samspil med varmeudvidelse og tyngdekraften. Da varm luft har mindre densitet end kold luft, vil opdriften bevirke, at opvarmet luft vil stige opad, og afkølet luft synke nedad. Se også advektion. Jævn fordeling af varmen i et rum eller en kedel skyldes hovedsagelig konvektion. Konvektion kan også fremkaldes af koncentrationsforskelle.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konvektion kommer af latin convectio, af convehere 'føre sammen, samle'.

Teoretisk er konvektion et komplekst fænomen, der som anden turbulens kun er dårligt forstået i detaljer, når undtages meget simple geometrier og små temperaturforskelle.

I atmosfæren forekommer der konvektion, når jordoverfladen opvarmes af solstrålingen. Konvektionen giver anledning til skydannelse og tordenvejr. Atmosfærisk konvektion optræder ved vertikale temperaturfald større end 1 °C pr. 100 m.

I have og søer foregår der til stadighed konvektion. Andre eksempler er grundvand i sprækker omkring et magmakammer, der kan resultere i hydrotermale mineraliseringer; konvektion i størknende magmakamre kan resultere i magmatisk differentiation. Konvektionsstrømme i asthenosfæren øverst i Jordens kappe anses for at være drivkraften bag pladetektonikken. I jordkernen er konvektionsstrømme sandsynligvis årsagen til Jordens magnetfelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig