viskositet

viskositet, sejhed, egenskab ved et fluid (væske eller gas), der ytrer sig som en indre gnidningsmodstand mellem forskellige lag af fluidet. Hvis en væske fx strømmer laminart gennem et rør, dvs. uden hvirveldannelser, vil laget i umiddelbar kontakt med rørets indre overflade ligge stille, mens den største væskehastighed findes midt i røret. Der vil således være en hastighedsgradient på tværs af røret, som afhænger af fluidets indre gnidningsmodstand. Hvis væsken har stor indre gnidningsmodstand, dvs. er meget sej eller viskos, vil hastighedsgradienten være forholdsvis lille, og der skal en stor trykgradient på langs af røret til at drive væsken igennem røret. For mange fluider er forholdet mellem den indre gnidningskraft (forskydningsspændingen) og hastighedsgradienten vinkelret på strømningshastigheden konstant ved en fastholdt temperatur. Konstanten betegnes den dynamiske eller absolutte viskositet (ofte blot viskositet), og fluider med denne egenskab kaldes newtonske fluider. Den dynamiske viskositet betegnes i reglen med η. Den indgår i de grundlæggende hydrodynamiske ligninger (se hydrodynamik og Navier-Stokes' ligninger). Væskers viskositet aftager kraftigt med stigende temperatur, mens gassers viskositet vokser med temperaturen.

Den dynamiske viskositet måles i SI-enheden Pa∙s (pascal-sekunder). Vand har viskositeten 1793 μPa∙s ved 0 °C og 282 μPa∙s ved 100 °C. Ved normalt tryk og temperatur har luft en viskositet på ca. 17 μPa∙s.

Strømmer en væske med ikke for stor hastighed gennem et rør med radius R og længde L under påvirkning af en trykforskel Δp, er det gennemstrømmede væskevolumen dV per tidsenhed givet ved Poiseuilles lov:
dV/dt = πR⁴Δp/8ηL.

Til nogle anvendelser benyttes den kinematiske viskositet, som er den dynamiske viskositet divideret med fluidets densitet.