Tegningen viser, hvorledes man kan måle naturens modstand mod det tomme rum, horror vacui, ved den vægt, der skal til for at bevæge det tætsluttende stempel. Det var Galileis forslag fra 1638, at man således målte suget fra det vakuum, som blev dannet over stemplet. Evangelista Torricelli viste et par år senere som den første, at det var luftens tryk på stemplet og ikke et vakuum, der yder modstand mod stemplets bevægelse.

.

Horror vacui er et fysisk princip, som blev brugt fra 1300-tallet til ind i 1600-tallet til at forklare en række naturfænomener, fx at vand ikke løber ud af et tyndt rør, når den øverste ende lukkes med en finger. Hvis vandet sank i røret, ville der nemlig opstå et tomrum (vakuum) mellem vandoverfladen og fingeren, og det antog man, at naturen ikke ville tillade ifølge horror vacui-princippet.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen betyder på latin 'frygt for (dvs. undgåelse af) det tomme rum'.

Tankegangen har formentlig sin oprindelse i Aristoteles' afvisning af, at vakuum findes, og udtryk som natura abhorret vacuum og horror vacui optræder fra 1100-tallet bl.a. hos Adelard fra Bath og Averroës.

Galileo Galilei viste, at en sugepumpe kun kan løfte vand til en højde af ca. 10 m. Er vandspejlet mere end 10 m under pumpen, opstår et vakuum, og Galilei konkluderede derfor, at nok var det en horror vacui-kraft, der løftede vandet, men der var grænser for naturens afsky for det tomme rum: Afskyen kunne kun modstå en vandsøjle på 10 m.

Evangelista Torricelli og Blaise Pascal afviste fra midten af 1600-tallet al snak om horror vacui: Vandsøjlen bliver holdt oppe af atmosfærens tryk, og over vandoverfladen kan der udmærket være vakuum. Hermed forsvandt princippet om horror vacui i naturbeskrivelserne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig