Søgeteksten Einstein er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Albert Einstein

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Albert Einstein. Udsnit af et gruppebillede af hans klasse i gymnasiet i Aarau, 1896.

Albert Einstein, 14.3.1879-18.4.1955, tysk-schweizisk-amerikansk fysiker og en af 1900-t.s mest navnkundige videnskabsmænd. Albert Einstein var af jødisk herkomst; han fødtes i Ulm i Württemberg, hvor faderen var indehaver af en mindre virksomhed. Fra 1880-94 boede familien i München, hvor Einstein gik i folkeskolen og gymnasiet.

Stik mod en udbredt misforståelse, sikkert affødt af Einsteins afsmag for tilrettelagt undervisning, klarede han sig godt i skolen. I disse år fik han også privattimer i violinspil, ligesom han for at overholde traditionens krav modtog manuduktion i de jødiske skikke. Som følge af denne indpodning gennemgik Einstein omkring sit 11. år en fase med intens religiøsitet, hvori han overholdt de trosmæssige forskrifter strengt og — som han senere fortalte en bekendt — skrev sange til Guds ære. Et år senere sluttede denne fase brat og endegyldigt, da han for første gang stiftede bekendtskab med populære bøger om naturvidenskab, med "den hellige geometribog" (Euklids elementer), med Immanuel Kants forfatterskab og meget andet.

I 1895 gik Einstein til optagelsesprøve ved Eidgenössische Technische Hochschule, ETH, i Zürich, men dumpede pga. lave karakterer i litteratur- og samfundshistorie. Han bestod imidlertid i 1896 efter at have gået på et gymnasium i Aarau. Samme år fraskrev han sig sit tyske statsborgerskab og blev statsløs for senere at blive schweizisk statsborger.

I løbet af sine næste fire år som studerende ved ETH glimrede Einstein ikke ved sin mødeprocent, men i 1900 bestod han sin afgangseksamen med gode karakterer, hvilket kvalificerede ham til at undervise i matematik og fysik i gymnasiet. I de næste to år havde han midlertidige undervisningsstillinger, indtil han i juni 1902 blev ansat som teknisk ekspert af tredje klasse ved patentkontoret i Bern.

I januar 1903 giftede Albert Einstein sig med sin medstuderende ved ETH Mileva Marić (1875-1948); hun var af græsk-ortodoks serbisk afstamning. Året før havde parret fået datteren Lieserl, hvis skæbne fortsat er ukendt, og i deres ægteskab kom yderligere to sønner til: Hans Albert (1904-73), der blev en højtestimeret professor i hydraulik i Berkeley, Californien, og Eduard (1910-65), der blev medicinstuderende i Zürich; han udviklede imidlertid skizofreni og døde på et psykiatrisk hospital.

I 1914 blev Albert og Mileva Einstein separeret, og i 1919 blev deres skilsmisse stadfæstet. Derefter giftede Einstein sig med sin kusine Elsa Einstein (1876-1936) og blev herved stedfar til to døtre.

Albert Einsteins signatur.

Albert Einsteins signatur.

Ingen af Einsteins første fire videnskabelige artikler, der blev offentliggjort mellem 1901 og 1904, rummer forvarsler om hans eksplosive kreativitet i 1905, hans annus mirabilis, hvori han producerede afhandlinger om: (marts) eksistensen af lyskvanter og forklaringen af den fotoelektriske effekt, et arbejde, der 1922 indbragte ham nobelprisen i fysik for 1921; (april) bestemmelse af molekylære dimensioner, hvorigennem han opnåede sin doktorgrad i Zürich; (maj) brownske bevægelser og senere den specielle relativitetsteori; (september) en videreudvikling heraf, hvori relationen E = mc2 udledes. Hver af disse artikler ville i sig selv have gjort ham berømt; tilsammen gjorde de ham udødelig.

Efter offentliggørelsen af disse arbejder begyndte Einsteins akademiske karriere. I 1908 blev han privatdozent (dvs. erhvervede den store doktorgrad) i Bern; i 1909, året for hans første æresdoktorat (Genève), blev han lektor ved universitetet i Zürich; i 1911 professor ved Karl Ferdinand-universitetet i Prag; i 1912 professor ved ETH; 1914-32 professor og medlem af det preussiske videnskabsakademi i Berlin, hvortil han ankom fire måneder før 1. Verdenskrigs udbrud.

I 1915 afsluttede Einstein sit mesterværk, formentlig det betydeligste bidrag til 1900-t.s fysik: Den almene relativitetsteori, som han i de foregående otte år havde grublet over. I den specielle relativitetsteori har alle naturlove samme form, hvis de optrædende iagttagere bevæger sig jævnt og retlinjet i forhold til hinanden. I den almene relativitetsteori er naturlovene de samme uanset iagttagernes bevægelsestilstande. Dette indebærer en revision af Newtons gravitationsteori. Rummet er krumt, hævdede Einstein nu, og størrelsen af krumningen afhænger af den lokale tæthed af stoffet; stoffet afgør ved sin gravitationelle virkning, "hvilken form rummet har".

At Einsteins teori var Isaac Newtons overlegen, fremgik klart i 1915, idet den for første gang forklarede en uregelmæssighed i planeten Merkurs banebevægelse, den såkaldte periheldrejning, der havde været observationsmæssigt kendt siden 1859. Han forudsagde endvidere, at lysstråler, der passerer umiddelbart forbi Solens rand, vil afbøjes det dobbelte af, hvad Newtons teori foreskriver.

I 1916 udgav Einstein sin mest kendte bog, Om den specielle og almene relativitetsteori, populært forklaret; han skrev den første artikel om gravitationsbølger og blev præsident for Deutsche Physikalische Gesellschaft. I 1917 blev han gentagne gange angrebet af sygdom, men fuldførte ikke desto mindre sin første artikel om relativistisk kosmologi. Han blev først helt rask i 1920.

Albert Einstein stående i arbejdsværelse, omgivet af bøger.

Albert Einstein stående i arbejdsværelse, omgivet af bøger.

I november 1919 blev Einstein med ét slag til den mytiske skikkelse, vi kender i dag. I maj måned dette år bekræftede to solformørkelsesekspeditioner (med astronomen A.S. Eddingtons ord) "Einsteins mærkelige teori for ikke-euklidiske rum". Den 6. november erklærede præsidenten for Royal Society i London, at dette var "den mest bemærkelsesværdige videnskabelige begivenhed siden opdagelsen (i 1846) af ...planeten Neptun". Næste dag bragte London Times en artikel med overskriften "Revolution i videnskaben / Ny teori for Universet / De newtonske idéer er faldet". Einstein havde triumferet over Newton, den klassiske fysiks olympiske skikkelse. Det skelsættende øjeblik blev sat i relief af den nyligt afsluttede 1. Verdenskrig, hvori millioner var døde, riger omstyrtet og fremtiden gjort usikker. På den baggrund kom Einstein til at stå som indvarsler af et nyt verdensbillede og en ny verdensorden. Han glorificeredes af verdenspressen og blev ophøjet til 1900-t.s vismand.

1920'erne var den periode, hvor Einstein rejste mest. I 1921 besøgte han USA for at skaffe midler til det planlagte Hebrew University i Palæstina, og i 1922 bidrog hans besøg i Paris til normalisering af de fransk-tyske relationer. Efter mordet på en af Einsteins jødiske bekendte, den tyske udenrigsminister Walther Rathenau, og efter at være blevet konfronteret med trusler mod sig selv tog han i 1922-23 med sin kone på en fem måneders rejse over Colombo, Singapore, Hongkong og Shanghai til Japan; på tilbagevejen besøgte parret Palæstina.

På sine rejser blev Albert Einstein altid modtaget med megen hæder, og han knyttede personlige kontakter til regenter og statsoverhoveder i flere lande. I løbet af 1920'erne og 1930'erne besøgte han fx de amerikanske præsidenter Harding og Roosevelt, det japanske kejserpar og den belgiske kongefamilie; han havde en mangeårig brevveksling med den belgiske dronning Elisabeth.

Trods den mangesidede virksomhed dyrkede Einstein fortsat sin forskning. I 1922 offentliggjorde han sin første artikel om forenet feltteori; det var et forsøg på, ud over gravitationen, også at inddrage elektromagnetismen i en ny type geometri — et problem, der skulle komme til at optage ham resten af livet. Han tog mange midler i brug, men et egentligt resultat blev aldrig opnået. I 1924 publicerede han tre artikler om statistisk kvantemekanik, heriblandt hans opdagelse af den såkaldte Bose-Einstein kondensation. Det var hans sidste banebrydende bidrag til fysikken, selvom han fortsatte med at publicere også i sine senere år.

Albert Einstein (th.) og Niels Bohr i samtale i den periode, hvor kvantemekanikken blev formuleret. Fotografiet er taget af fysikeren Paul Ehrenfest formentlig i dennes hjem i 1925 eller 1927.

I 1925 havde kvantemekanikken set dagens lys, en teori, som Einstein aldrig forligede sig med. Hans berømte dialog med Niels Bohr om dette emne begyndte ved Solvay-konferencen i 1927, og den fortsatte lige til Einsteins død, uden at de nogensinde nåede til enighed.

Albert Einstein havde et bredt politisk virke. I 1915 var han første gang medunderskriver af et politisk dokument, som — forgæves — opfordrede alle med kærlighed til den europæiske kultur til at slutte sig sammen i en Forening for Europæere. Omkring 1920 begyndte en forskydning af tyngdepunktet i Einsteins produktion i retning af mere politiske artikler; i 1922 lod han sig indvælge i Folkeforbundets Komité til Intellektuelt Samarbejde.

I disse år blev Einstein opsøgt af jøder på flugt, og han oplevede selv antisemitiske demonstrationer under en forelæsning. Efterhånden begyndte han at ytre sig for oprettelse af et egentligt jødisk samlingspunkt, et center i Palæstina, hvorved han blev fortaler for en slags moralsk zionisme, skønt aldrig medlem af nogen zionistisk organisation.

Einstein havde været pacifist siden sine ungdomsår, men i 1920'erne blev hans holdning i så henseende mere radikal. Eksempelvis underskrev han, Gandhi og flere andre i 1925 et manifest imod obligatorisk militærtjeneste, og i 1930 fulgte en opfordring til oprettelse af en verdensregering. En offentlig brevveksling med Freud i 1932, Warum Krieg?, blev udgivet på tre sprog i 1933, men forbudt i Tyskland.

Albert Einstein. Fire store fysikere mødes; fra venstre Niels Bohr, James Franck, Albert Einstein og Isidor Isaac Rabi. Princeton, 1954.

I 1930 og 1931 besøgte han USA; i 1932 fik han et professorat ved Institute for Advanced Study i Princeton, idet hans oprindelige plan var at dele sin tid mellem Princeton og Berlin. Men han og hans kone, som havde forladt Tyskland den 10. december samme år, vendte aldrig tilbage; den nazistiske magtovertagelse fandt sted januar 1933. Selvom Einsteins grundholdning fortsat var pacifistisk, var han af den overbevisning, at Nazityskland kun kunne knækkes med våbenmagt.

I oktober 1933 bosatte Einstein sig permanent i USA, og han blev amerikansk statsborger i 1940. Også i sit nye hjemland blev han en prominent skikkelse; han vedblev at være videnskabeligt aktiv og skrev flere artikler, hvoraf ingen dog var så monumentale som i hans europæiske periode.

I 1939 skrev Einstein til Roosevelt for at henlede dennes opmærksomhed på mulige militære anvendelser af atomenergien. Han kom dog kun til at få beskeden indflydelse på den efterfølgende udvikling og havde ingen forbindelse med atombombens tilblivelse, om end han i 1943 blev konsulent for U.S. Naval Bureau of Ordnance.

Efter krigen fortsatte Einstein med at udtale sig om politiske emner; eksempler er hans åbne brev til FN (1946), hvori han igen opfordrer til dannelse af en verdensregering, og hans hyppige fordømmelser i pressen af J.R. McCarthys aktiviteter. Efter Israels første præsident Chaim Weizmanns død blev han tilbudt posten som dennes efterfølger, men afslog.

Albert Einstein under en tv-udsendelse, hvori han forklarer om brintbombens virkemåde. Billedet er fra først i 1950'erne.

Allerede i 1928 havde Einstein haft en længere sygeperiode på grund af forøget hjertevolumen. I 1948 blev det konstateret, at han havde en større aneurisme på legemspulsåren. I 1950 skrev han sit testamente, hvori han overdrog sine artikler og manuskripter til Hebrew University, hvor de beror i dag.

Den 11. april 1955 skrev Albert Einstein sit sidste brev, til Bertrand Russell, hvori han indvilliger i at underskrive et manifest med en opfordring til alle nationer om at give afkald på atomvåben. Den 12. april skrev Einstein et (ufuldendt) udkast til en radiotale, som slutter: "Politiske lidenskaber, vakt overalt, kræver deres ofre". Om eftermiddagen bristede hans aneurisme. Den 15. april blev han hospitalsindlagt i Princeton og døde her tre dage senere. Hans legeme blev brændt samme dag, og asken spredt et ukendt sted.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Albert Einstein stående i arbejdsværelse, omgivet af bøger.

© Dette billede må du ...

Albert Einstein under en tv-udsendelse, hvori han forklarer om brintbombens virkemåde. Billedet er fra først i 1950'erne.

© Dette billede må du ...

Albert Einstein. Fire store fysikere mødes; fra venstre Niels Bohr, James Franck, Albert Einstein og Isidor Isaac Rabi. Princeton, 1954.

© Dette billede må du ...

Albert Einstein (th.) og Niels Bohr i samtale i den periode, hvor kvantemekanikken blev formuleret. Fotografiet er taget af fysikeren Paul Ehrenfest formentlig i dennes hjem i 1925 eller 1927.

© Dette billede må du ...

Albert Einstein. Udsnit af et gruppebillede af hans klasse i gymnasiet i Aarau, 1896.

Viser 6 af 6 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/11/2013
Ekspert
KMPe
Oprindelig forfatter
Pais
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki