Faktaboks

Anders Jonas Ångström
Født
13. august 1814
Død
21. juni 1874
Anders Ångström
Af /Uppsala universitetsbibliotek.
Licens: CC PDM

Anders Jonas Ångström var en svensk fysiker og astronom. Han var professor ved Uppsala universitet i årene 1858-1874.

Sammen med G.R. Kirchhoff regnes Ångström for grundlægger af spektralanalysen. I 1853 opdagede han, at spektret fra en elektrisk gnist indeholder linjer fra både elektrodemetallet og gassen, hvorigennem gnisten passerer. Han forudsagde, at en opvarmet gas udsender stråling med samme bølgelængder som dem, den absorberer, hvilket blev bekræftet eksperimentelt af Kirchhoff i 1859. Gennem analyse af solspektret opdagede Ångström tilstedeværelsen af hydrogen i Solens atmosfære. Han bestemte bølgelængder for ca. 1000 Fraunhoferske linjer (se Solen) og udtrykte dem i den enhed, der nu er kendt som ångstrøm. Som den første undersøgte han også nordlysets spektrum i 1867.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig