Hans Albrecht Bethe var tysk-amerikansk fysiker. I årene 1937-1975 var han professor ved Cornell University, New York. Bethe var med til at udvikle atombomben, idet han var leder af Manhattanprojektets afdeling for teoretisk fysik 1943-1946.
Bethe er især er kendt for sine teorier for energiudstrålingen fra stjernerne, og han beskrev i 1938 to sådanne processer.
I Bethes teori om dannelse af energi i stjerner, påpeger han, at en stjernes energi kan dannes ved flere fusioner af protoner. Herved dannes først deuteriumkerner og dernæst lette heliumkerner, som fusionerer og til sidst skaber en heliumkerne under frigørelse af energi.
En anden proces, Bethe beskriver, er den såkaldte CNO-cyklus. I denne fusionerer fire protoner til en heliumkerne, idet carbonkerner optræder som katalysatorer med dannelse af nitrogen- og oxygenkerner som mellemled. For disse arbejder fik Bethe nobelprisen i 1967.
Bethe var meget aktiv inden for mange områder af atom-, kerne- og elementarpartikelfysikken, og mange vigtige love bærer hans navn, fx Bethe-Heitler-formlen (1934) for elektroners bremsestråling og Bethe-Weizsäckers semi-empiriske masseformel (1936), hvori atomkernernes bindingsenergier angives som funktion af atomernes massetal.
Bethe var en af initiativtagerne til stormagtsaftalen i 1963 om delvist forbud mod atombombe-prøvesprængninger. Han skrev flere fremragende lærebøger i fysik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.