Heinrich Rudolf Hertz

Heinrich Rudolf Hertz var en tysk fysiker. Han var 1887-1888 den første, der frembragte elektromagnetiske bølger (radiobølger) og målte, at de udbredte sig med lysets hastighed.

Hertz studerede i Berlin under Hermann von Helmholtz, mens denne var i færd med teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af, hvorvidt elektromagnetiske fænomener bedst beskrives af Maxwells feltteori eller af fjernvirkningsteorier. I denne forbindelse formulerede von Helmholtz to prisopgaver, hvoraf Hertz besvarede den ene om elektricitetens inerti i 1879.

I 1885 blev Hertz professor ved den tekniske højskole i Karlsruhe. Her besvarede han Helmholtz' anden prisopgave angående dielektrikas indvirkning på induktive fænomener. I forlængelse heraf udførte han sine berømte eksperimenter med elektromagnetiske bølger og overbeviste dermed tidens fysikere om, at Maxwells teori var den rigtige. I 1889 flyttede Hertz til Bonn, hvor han først bidrog med en afklaring af Maxwells teori og dernæst forfattede en bog om mekanik, hvor han undgik fjernvirkningskræfter ved i stedet at operere med skjulte partikler i hastig cyklisk bevægelse.

SI-enheden for frekvens, Hz, er opkaldt efter Hertz.