Jean-Baptiste Biot

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jean-Baptiste Biot, 21.4.1774-3.2.1862, fransk fysiker, kandidat fra École polytechnique 1797, professor ved Collège de France 1800 og professor i astronomi ved Faculté des sciences i Paris 1808. Som elev af Pierre Laplace var Biot en af de væsentligste bidragydere til udviklingen af den matematiske newtonske fysik i begyndelsen af 1800-t., bl.a. gennem en række store lærebøger i astronomi og fysik. Han var en fremragende eksperimental- og teoretisk fysiker. Hans mest betydningsfulde forskning vedrørte systematiske undersøgelser af forskellige stoffers indflydelse på lysets polarisationsegenskaber. Biot grundede sine lysteorier på en partikelbeskrivelse, hvorved han kom i modsætning til den efter 1820 efterhånden accepterede bølgeteori for lyset. Hans navn er knyttet til Biot-Savarts lov, som han sammen med Félix Savart fremsatte i 1820, kort efter H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, og til mineralet biotit.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Ekspert
KMPe
Oprindelig forfatter
KMPe
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki