Faktaboks

Julian Schwinger
Født
12. februar 1918
Død
16. juli 1994

Julian Schwinger var en amerikansk teoretisk fysiker og Nobelprismodtager. Han var fra 1946 professor ved Harvard University.

Schwinger skrev sin første afhandling som 15-årig og fik sin doktorgrad (ph.d.) som 21-årig.

Julian Schwingers videnskabelige arbejde

Han udviklede en matematisk, kompleks teori for kvanteelektrodynamik, som hurtigt blev eksperimentelt bekræftet ved måling af elektroners magnetiske opførsel, og han bidrog til formuleringen af CPT-invarians (se også symmetri) og søgte at forene svage og elektromagnetiske vekselvirkninger. Det var en forløber for den elektrosvage teori, som senere blev udviklet af S.L. Glashow og S. Weinberg.

Schwinger blev sammen med R.P. Feynman og S. Tomonaga tildelt Nobelprisen i fysik i 1965 for sit arbejde inden for kvanteelektrodynamikken.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig