Faktaboks

Ludvig Valentin Lorenz
Født
18. januar 1829
Død
9. juni 1891

Ludvig Valentin Lorenz var en dansk fysiker, mest kendt for sine arbejder inden for optik og elektrodynamik.

Lorenz var uddannet som kemiingeniør, men beskæftigede sig udelukkende med matematik og fysik og ernærede sig ved forskellige undervisningsjob. Under et legatfinansieret studieophold i Paris i 1858 fulgte han forelæsninger hos førende fysikere. Han var lærer ved Hærens Officersskole 1866-1887; i 1887 tildelte Carlsbergfondet ham en livsvarig understøttelse, som tillod ham at forske på fuld tid.

I 1863 udviklede Lorenz en fænomenologisk, matematisk lysteori og udledte de korrekte grænsebetingelser for lysets passage gennem en grænseflade mellem to medier med forskelligt brydningsindeks samt for lysets opførsel i dobbeltbrydende medier. I 1867 indførte han retarderede skalar- og vektorpotentialer i elektrodynamikken og udviklede uafhængigt af J.C. Maxwell en elektrodynamisk lysteori på dette grundlag.

I perioden 1873-1885 arbejdede Lorenz teoretisk og eksperimentelt med at bestemme en absolut enhed for elektrisk modstand; den metode, han udviklede, blev senere industriel standardmetode i England. Han viste endvidere, at forholdet mellem et metals varmeledningsevne og elektriske ledningsevne er proportionalt med den absolutte temperatur (Lorenz' lov). I 1890 udviklede han en matematisk teori for spredning af lys på en gas af kugleformede molekyler; ved at anvende teorien på sollysets spredning i atmosfæren beregnede han værdien for Avogadros konstant.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig