Satyendra Nath Bose, 1.1.1894-4.2.1974, indisk fysiker. Efter studier i Calcutta og studieophold i Paris og Göttingen var han fra 1926 professor i fysik i Dacca (Dhaka) og derefter i Calcutta. Han var medlem af det indiske overhus 1952-58. Boses mest kendte arbejde er en artikel fra 1924, der kom til at danne grundlag for en ny beskrivelse af kvantemekaniske partikelsystemer, den såkaldte Bose-Einstein statistik. Hans navn indgår i betegnelsen boson for en partikel, der adlyder denne statistik.
Satyendra Nath Bose
Faktaboks
Satyendra Nath Bose
- Født
- 1. januar 1894
- Død
- 4. februar 1974
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.