Levetid, i kvantemekanikken et mål for den tid, der går, før et system henfalder fra en bestemt begyndelsestilstand til andre tilstande. Ifølge kvantemekanikken har et isoleret system, fx et hydrogenatom, veldefinerede tilstande med bestemte energier, og systemet kan befinde sig i en af disse tilstande uendelig længe. Et virkeligt system er imidlertid ikke isoleret, og pga. dets kobling til omgivelserne vil det ikke forblive i en bestemt tilstand i et ubegrænset tidsrum.

Størrelsen af levetider udviser enorme variationer, fra 10-23 s for visse elementarpartikler til tider, der kan sammenlignes med Universets alder for tilstande i visse radioaktive kerner. Mange atomare tilstande har levetider mellem 10-8 s og 10-9 s, mens levetiden for en fri neutron er ca. 15 minutter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig