Stationær tilstand, inden for fysik en kvantemekanisk tilstand, hvori energien har en bestemt værdi. Det medfører, at tilstandens egenskaber er uafhængige af tiden. I Niels Bohrs oprindelige formulering af kvanteteorien (1913) postulerede han, at atomer normalt befinder sig i stationære tilstande. Ved overgang mellem to stationære tilstande udsendes eller absorberes elektromagnetisk stråling med en frekvens, der er givet ved energiforskellen mellem de to tilstande divideret med Plancks konstanth. Se atom.