biomagnetisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• biofysik
• magnetometer

Fundet ved søgning på biomagnetisme
Til forsiden

biomagnetisme, fænomener, der knytter sig til magnetiske felter stammende fra levende organismer. Felterne kan fx dannes af elektriske strømme i nerve- og muskelceller eller af magnetiske stoffer i bl.a. lunger og lever. Studier af bioelektricitet og biomagnetisme bruges for at forstå nervesystemets opbygning og funktion hos mennesker og dyr og til at diagnosticere en række sygdomme i forskellige organer, fx lunger, hjerte og hjerne. De biomagnetiske målinger er noninvasive, dvs. at de foretages uden indgreb i organismen. Studier af biomagnetisme er en del af biofysikken.

Biomagnetiske felter fra den menneskelige organisme er meget svage, ca. 100 mio. gange mindre end Jordens magnetfelt. De kraftigste felter findes omkring brystkassen og stammer fra elektriske strømme i hjertemuskulaturen. De første målinger heraf (magnetokardiografi, MKG) blev udført i 1963, næsten 90 år efter optagelsen af det første elektrokardiogram, EKG. I 1968 lykkedes det at observere biomagnetiske felter fra hjernen (magnetoencefalografi, MEG, analogt til elektroencefalografi, EEG) samt fra forskellige andre organer. Magnetisk støj fra elektriske installationer, forbikørende trafik, radiobølger mv. forstyrrer målingerne, hvorfor det kan være nødvendigt at arbejde i et magnetisk skærmet rum. Gennembruddet for den biomagnetiske forskning kom i 1970 med anvendelsen af superledende magnetometre og gradiometre baseret på den såkaldte SQUID (Superconducting Quantum Interference Device).

I 1973 introducerede man biomagnetiske målinger til bestemmelse af magnetiske urenheder i lungerne hos bl.a. svejsere og minearbejdere. Ca. 1985 begyndte bl.a. danske læger og fysikere at anvende biomagnetiske målinger til undersøgelse af patienter med epilepsi. I midten af 1980'erne kom de første instrumenter til hospitalsbrug med flere SQUID-sensorer. Ved samtidig måling med mange SQUID-magnetometre anbragt tæt omkring hovedet på en patient er det muligt med stor nøjagtighed at bestemme placering og styrke af en nervestrøm i hjernen. Moderne biomagnetisk måleapparatur er kostbart og kræver en kraftig computer til behandling af datamængderne.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelige forfattere
JMyg
29/01/2009
KBoeM
29/01/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki