• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ferrimagnet

Oprindelig forfatter BLeb Seneste forfatter Redaktionen

ferrimagnet, materiale, der indeholder mere end én type magnetiske atomer med magnetiske momenter i et antiferromagnetisk mønster. Ferrimagneter udgør en hel klasse af magnetiske forbindelser, der kaldes ferritter. Dette navn stammer fra den specielle type jernilter, hvori denne form for magnetisme første gang blev forklaret af L. Néel i 1948.

En ferrimagnet indeholder to forskellige magnetiske atomer, der sidder i to "sammenvævede" gitre. Magnetisk er de to typer atomer normalt ikke lige stærke, og deres magnetiske styrke vil ikke ophæve hinanden, selv hvis atomerne er ordnede i to ens gitre, som er magnetisk modsat rettede. I modsætning til en antiferromagnet er en ferrimagnet set udefra svagt magnetisk, når temperaturen er lavere end Curietemperaturen. Et klassisk eksempel på en ferrimagnet er magnetit (Fe3O4), hvor magnetismen kun stammer fra jernet, der findes i to forskellige former (iltningstrin) med hhv. et stort og et lidt mindre magnetisk moment.

Der findes mange typer kommercielle ferrimagneter, som indeholder et bredt spektrum af forskellige grundstoffer. I modsætning til ferromagneter og antiferromagneter, der oftest er metalliske, fremstilles ferrimagneter af keramiske materialer. De magnetiske egenskaber kan skræddersys til specielle formål, og ferrimagneter benyttes i vid udstrækning i elektroniske komponenter.