Bolometer, (af gr. bole 'kast, stråle' og -meter), instrument til måling af infrarød stråling, udviklet af S.P. Langley i 1878. Bolometeret består af en absorber, et modstandstermometer, fx halvleder eller superleder, samt en bærende struktur, som formidler termisk og elektrisk kontakt. Følsomhed og hurtighed afhænger af bolometerets varmekapacitet og af varmeledningen til omgivelserne og begrænses af termiske fluktuationer samt af elektronisk støj. Bolometeret køles derfor mest muligt.
Oprindelig blev bolometeret benyttet til spektroskopi og til observation af astronomiske objekter i det (fjernt) infrarøde område, men benyttes nu også til måling af ioniserende stråling; i dette tilfælde er absorberen en énkrystal, fx en safir, kølet ned til 30 mK.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.