højtryksteknik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Højtryksteknik. Den første konverter til højtryksammoniaksyntese hos Norsk Hydro i Rjukan manøvreres på plads i vinteren 1928/29. Den vejede 80 t; manden på toppen illustrerer størrelsen. Norsk Hydro havde købt teknologien af I.G. Farben.

højtryksteknik, teknik til skabelse og anvendelse af høje tryk. Mange processer (fx kemiske reaktioner) kræver et højt tryk for at kunne gennemføres, fx pga. kemiske ligevægtsforhold, eller fordi reaktionshastighederne begunstiges af højt tryk. Derudover er der et generelt behov for at kunne undersøge stofegenskaber ved højt tryk.

For at kunne lave forsøg eller produktion ved høje tryk skal man både have beholdere, der kan holde til trykket, og man skal kunne frembringe det høje tryk. De ældste trykbeholdere var kanonrør, hvor detonationstrykket kunne være op til 100 atm. I 1681 fremstillede Denis Papin (1647-1714) den første trykkoger. Den egentlige højtryksteknik blev udviklet 1869-94 i Tyskland; ammoniaksyntesen, der kræver høje tryk, var i 1913 det foreløbige højdepunkt. Moderne højtryksbeholdere kan være smedede eller opbygget af flere lag, som evt. kan være viklet omkring en kerne.

Når det gælder etablering af tryk, er den første mulighed opvarmning i en trykbeholder — jo højere temperatur, desto højere tryk. Den næste er at anvende den pumpe, der hører til en hydraulisk presse, og pumpe væske ind i en beholder fyldt med gas. Herved mindskes gassens volumen, og trykket stiger. Den tredje mulighed er at anvende en kompressor. Her pumpes en gasmængde sammen, og trykket stiger. I 1805-06 kunne briten T. Northmore (1766-1851) komprimere klor op til 18 atm. I den sidste fjerdedel af 1800-t. udvikledes kompressorerne for alvor, og i 1895 komprimerede C.v. Linde luft til 200 atm.

Materialekendskab er en vigtig del af højtryksteknikken; brint angriber fx stål ved høje tryk. Udviklingen af højtryksteknikken har i høj grad været betinget af en metallurgisk udvikling, og omvendt har teknikkens behov ansporet metallurgien.

Højtryksudstyr

Højtryksteknik. Diamantcelle, hvori materialet sammen med en rubinkrystal presses mellem to diamanter. Rubinens røde lys, frembragt ved laserbestråling, benyttes til trykbestemmelse.

til frembringelse af meget høje tryk anvendes i forbindelse med undersøgelser af materialeegenskaber. Med en hydraulisk pumpe kan der opnås tryk på ca. 10 GPa (svarende til ca. 100.000 atm). Med seks metalstempler sammenpresses en lille pyrophyllitkapsel, der indeholder prøvematerialet. Hvis prøven tillige anbringes i en grafitcylinder, hvorigennem der sendes en strøm, kan den opvarmes til 2000 °C.

De højest opnåelige statiske tryk på ca. 600 GPa kan opnås i en diamantcelle, hvor materialet anbringes i et metalfolie mellem to diamanter, der trykkes sammen mekanisk. Kortvarige høje tryk på mere end 1000 GPa kan skabes med en chokbølge, der sendes gennem materialet. Chokbølger kan frembringes enten med eksplosiver eller ved kortvarig belysning med energirigt laserlys.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Højtryksteknik. Diamantcelle, hvori materialet sammen med en rubinkrystal presses mellem to diamanter. Rubinens røde lys, frembragt ved laserbestråling, benyttes til trykbestemmelse.

© Dette billede må du ...

Højtryksteknik. Den første konverter til højtryksammoniaksyntese hos Norsk Hydro i Rjukan manøvreres på plads i vinteren 1928/29. Den vejede 80 t; manden på toppen illustrerer størrelsen. Norsk Hydro havde købt teknologien af I.G. Farben.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+363150.801.svg (83.1 kB)

Højtryksteknik. Diamantcelle, hvori materialet sammen med en rubinkrystal presses mellem to diamanter. Rubinens røde lys, frembragt ved laserbestråling, benyttes til trykbestemmelse.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
HJSP
31/01/2009
JStaO
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki