Overfladespektroskopi, eksperimentelle metoder til undersøgelse af faste stoffers overflader. Ved overfladespektroskopi kan grundstofsammensætningen, atomernes position og elektronstrukturen i de yderste 3-4 atomlag bestemmes. Teknikken er baseret på, at partikler eller elektromagnetisk stråling (fotoner), som skydes mod overfladen, vekselvirker med overfladeatomerne med det resultat, at der udsendes partikler eller fotoner. En analyse af disses fordeling af energi og/eller masse giver oplysning om overfladens egenskaber. Afhængigt af formålet benyttes følgende metoder: Fotoelektronspektroskopi og Auger-elektronspektroskopi bruges til bestemmelse af overfladers kemiske sammensætning. Her beskydes overflader med hhv. fotoner og elektroner, og de derved udsendte elektroners energifordeling analyseres. Også adsorption af gasser på overflader kan undersøges på denne måde. Ionspredning giver information om grundstofsammensætning og den geometriske struktur af overfladen. Her skydes ladede partikler mod overfladen, og de udsendte eller tilbagespredte ioner analyseres. Scanning-tunnelmikroskopi giver viden om overfladers topografi på det atomare niveau. Lavenergetisk elektrondiffraktion beskriver symmetriforholdene vedrørende atomernes placering på enkrystallers overflader.

Udviklingen af overfladespektroskopier har nået et stadium, hvor ikke alene overfladernes statiske karakter, men også overfladereaktioners dynamik kan studeres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig