Fusionsenergi. I et homogent magnetfelt bevæger ladede partikler sig i skrueformede baner langs magnetfeltlinjerne.
fusionsenergi, energi, som frigøres ved fusionsprocesser, dvs. ved sammensmeltning af to lette atomkerner. Det har været kendt siden 1920'erne, at fusion er den energikilde, som holder Solen varm, så den kan udsende sine varmestråler i alle retninger, også mod os på Jorden. Med detonationen af en brintbombe i 1952 blev der for første gang frigjort fusionsenergi i stor målestok her på Jorden. Umiddelbart derefter blev der igangsat et forskningsprogram, som sigter mod anvendelse af fusionsenergi til fredelige formål som el- og varmeproduktion. Trods væsentlige fremskridt er forskerne endnu langt fra målet. Fusionskraftværker kan, hvis alle problemer lader sig løse, tidligst blive en realitet omkring 2040. Så vil menneskeheden til gengæld råde over en uudtømmelig energikilde, hvis råbrændstoffer findes i store mængder i naturen og er tilgængelige overalt.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Fusionsenergi. Resultater af forsøg med tokamakreaktorer 1967-95. Kurven break-even angiver de værdier af Lawsonproduktet gange temperaturen, nτET, for forskellige plasmatemperaturer, T, hvor der produceres samme mængde fusionsenergi, som er medgået til opvarmningen af plasmaet. For antænding af fusionsprocessen kræves værdier af nτET i reaktorområdet. Som det fremgår, var JET-eksperimenterne i 1995 tæt på break-even. At der ikke er sket fremskridt siden 1990'erne, skyldes, at der ikke har været nye store anlæg, der har kunnet give resultater nærmere Lawsonkriteriets krav. Forskningen i de eksisterende anlæg har været rettet mod forståelse af fusionsplasmaers fysik og teknologiske problemer. Når ITER kommer i drift, forventes et meget stort spring op mod kurven for antænding.
Fusionsenergi. Gennemskåret tegning af JET, det fælleseuropæiske fusionseksperiment, bygget nær Oxford i England. Fusionsprocesserne finder sted i det torusformede kammer, der er omgivet af feltspoler og transformere. De skaber det magnetfelt, som holder plasmaet sammen og hindrer det i at berøre kammervæggen.
Fusionsenergi. Princippet i en tokamak. Plasmaet (grå ring) ligger som en lukket ring i toruskammeret (som ikke er vist). Omkring kammeret er placeret en række toroidale feltspoler (brune), som skaber et toroidalt magnetfelt med feltlinjer langs plasmaringen. En transformers jernkerne går gennem plasmaringen, således at plasmaet virker som transformerens sekundære vikling. Når der sendes en strøm gennem primærviklingen, induceres en strøm i plasmaet, som skaber et såkaldt poloidalt magnetfelt omkring plasmaringen. De to magnetfelter resulterer tilsammen i tokamakkens snoede magnetfeltlinjer, som er særlig effektive til at holde plasmaet indesluttet, uden at det kommer i kontakt med toruskammerets vægge.
Viser 4 af 4 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 330476.801.svg (117.54 kB) Fusionsenergi. I et homogent magnetfelt bevæger ladede partikler sig i skrueformede baner langs magnetfeltlinjerne. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 330477.801.svg (62.22 kB) Fusionsenergi. Princippet i en tokamak. Plasmaet (grå ring) ligger som en lukket ring i toruskammeret (som ikke er vist). Omkring kammeret er placeret en række toroidale feltspoler (brune), som skaber et toroidalt magnetfelt med feltlinjer langs plasmaringen. En transformers jernkerne går gennem plasmaringen, således at plasmaet virker som transformerens sekundære vikling. Når der sendes en strøm gennem primærviklingen, induceres en strøm i plasmaet, som skaber et såkaldt poloidalt magnetfelt omkring plasmaringen. De to magnetfelter resulterer tilsammen i tokamakkens snoede magnetfeltlinjer, som er særlig effektive til at holde plasmaet indesluttet, uden at det kommer i kontakt med toruskammerets vægge. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 342634.801.svg (13.98 kB) Fusionsenergi. Resultater af forsøg med tokamakreaktorer 1967-95. Kurven break-even angiver de værdier af Lawsonproduktet gange temperaturen, nτET, for forskellige plasmatemperaturer, T, hvor der produceres samme mængde fusionsenergi, som er medgået til opvarmningen af plasmaet. For antænding af fusionsprocessen kræves værdier af nτET i reaktorområdet. Som det fremgår, var JET-eksperimenterne i 1995 tæt på break-even. At der ikke er sket fremskridt siden 1990'erne, skyldes, at der ikke har været nye store anlæg, der har kunnet give resultater nærmere Lawsonkriteriets krav. Forskningen i de eksisterende anlæg har været rettet mod forståelse af fusionsplasmaers fysik og teknologiske problemer. Når ITER kommer i drift, forventes et meget stort spring op mod kurven for antænding. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki