En Galilei-transformation beskriver i klassisk mekanik sammenhængen mellem rumlige koordinater for beskrivelse af samme fysiske situation i to referencesystemer.
Begrebet har navn efter den italienske naturvidenskabsmand Galileo Galilei, som var den første til at formulere det.
I Galileis oprindelige formulering er de to referencesystemer defineret ved, at de bevæger sig i forhold til hinanden med konstant hastighed. Isaac Newton gav yderligere indsigt i disse transformationer ved dels at postulere, at tiden er absolut (tiden transformeres således ikke under en Galilei-transformation), dels ved at definere begrebet inertialsystem og den Newtonske kraftlov.
En Galilei-transformation defineres i moderne betydning som kombinationen af
Hvis man til disse yderligere tilføjer en konstant translation af tid, er en sådan Galilei-transformation bestemt af 10 parametre.
Med Albert Einsteins specielle relativitetsteori bliver en sådan Galilei-transformation til et grænsetilfælde, i hvilken alle hastigheder er langt mindre end lysets, og den udvidede 10-dimensionale transformation kendes da under navnet Lorentz-transformationen. Især transformeres også tiden ikke-trivielt under en Lorentz-transformation. Det er et et eksempel på, at begrebet samtidighed kun er et meningsfyldt universelt begreb ved lave hastigheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.