Hvilelængde, en genstands længde målt i et inertialsystem, hvori den er i hvile. Hvis genstanden bevæger sig i forhold til et inertialsystem, kræver en måling af dens længde en samtidig bestemmelse af, hvor forenden og bagenden befinder sig. Pga. samtidighedens relativitet fører det til en kortere længde end hvilelængden: Genstande i bevægelse er Lorentz-forkortede. Se også relativitetsteori.