J-psi-partiklen er en elementarpartikel, hvis opdagelse i 1974 blev et gennembrud for teorien om kvarker som fundamentale byggesten, og som kom til at markere indledningen til en enestående frugtbar udvikling inden for elementarpartikelfysikken. J/psi-partiklen blev opdaget samtidig af to amerikanske forskergrupper under ledelse af hhv. Samuel C.C. Ting ved Brookhaven National Laboratory og Burton Richter ved SLAC. De to forskere delte Nobelprisen i fysik i 1976 for denne opdagelse.
Faktaboks
- Etymologi
-
Samuel C.C. Ting, der har kinesisk baggrund, benævnte partiklen J pga. bogstavets lighed med det kinesiske skrifttegn for sit efternavn Ting, mens Burton Richter gav den navn efter det græske bogstav ψ (psi), fordi dens henfald til andre partikler efterlod et spor, der dannede et ψ-lignende mønster i detektoren.
J/psi-partiklen var på flere måder bemærkelsesværdig. For det første var den den tungeste kendte elementarpartikel, mere end tre gange tungere end protonen. Men især havde den en levetid, som var flere tusinde gange længere end levetiden af andre dengang kendte tunge elementarpartikler. Partiklen viste sig snart at bestå af en charm-kvark og dennes antikvark; den er blot ét medlem af charmoniumfamilien. Charm-kvarken og dens egenskaber var blevet forudsagt omkring 1970, men af de fleste mødt med skepsis. Den relativt lange levetid for J/psi-partiklen beror på, at charm-kvarkerne ikke gerne annihilerer til andre kvarker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.