• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baryon

Oprindelig forfatter JLPe Seneste forfatter Redaktionen

baryon, (af gr. bary- og -on), elementarpartikel opbygget af tre kvarker. Den letteste baryon er protonen, som er stabil; alle andre er ustabile og henfalder til en proton plus andre elementarpartikler, evt. i flere trin; således henfalder en anden baryon, neutronen, til en proton, en elektron og en neutrino. Baryoner er fermioner og har dermed halvtalligt spin; de udgør sammen med mesoner hadronerne, idet de påvirkes af de stærke kernekræfter. Baryoners diameter er omtrent 10-15 m, og der kendes (1993) ca. 140 forskellige, som dannes kortvarigt, når partikler i den kosmiske stråling eller i en accelerator rammer en atomkerne i normalt stof. Baryoner optræder i såkaldte isospin-familier (fx (p,n) og (Σ+, Σ0, Σ-)) med næsten samme masse inden for hver familie. De fleste baryoner i tabellen henfalder ved, at en af de tunge kvarker henfalder til en lettere kvark via de svage kernekræfter. Bortset fra neutronen lever de kortvarigt, ca. 10-10 s for baryoner uden c- eller b-kvarker (charm-, bottom-). Dette er dog længe nok til, at de kan observeres som tydelige spor i måleinstrumenter. Baryoner med c- og b-kvarker lever kun ca. 10-13 s. Ud over baryonerne i tabellen kendes en mængde baryon-resonanser, som lever meget kortere (ca. 10-23 s). Disse er anslåede baryoner, i hvilke kvarkerne roterer eller vibrerer i forhold til hinanden. De fleste baryoners antipartikler er fundet; baryontallet defineres som +1 for baryoner og -1 for antibaryoner. Det er bevaret i alle kendte processer og er fx +2 både før og efter pilen i processen p+pp+p+p+, (p=proton, =antiproton).