pion

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

pion, (af pi, det græske bogstav π, og -on, kortform af pi-meson), elementarpartikel opdaget 1947. Pionen er den letteste af de kendte mesoner. Den forekommer med positiv eller negativ elektrisk ladning af samme størrelse som protoners og elektroners ladning samt som elektrisk neutral. De ladede pioner er hinandens antipartikler og har nøjagtig samme masse, knap 1/7 af protonmassen eller ca. 270 gange elektronmassen. De neutrale vejer ca. 3% mindre.

Pioner dannes, når den kosmiske stråling rammer atomkerner i den øvre atmosfære. De ladede pioner henfalder med en middellevetid på 2,6∙10-8 s til en myon med samme ladning og en myon-neutrino (eller antineutrino). Pionerne bevæger sig typisk mindre end 100 m før de henfalder, mens myonerne ofte når jordoverfladen. Disse forhold virkede meget forvirrende ved tidlige studier, der udførtes på bjergtoppe, i ballon eller med fly. Den neutrale pion henfalder efter ca. 10-16 s til to gammakvanter. Pionens eksistens og masse blev forudsagt i 1934 af H. Yukawa på basis af de stærke kernekræfters rækkevidde. Pioner formidler de yderste dele af kernekræfterne. De er de oftest producerede partikler i elementarpartikelfysiske eksperimenter.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/11/2009
Oprindelig forfatter
JLPe
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki