Dobbeltbrydning er et optisk fænomen, som forekommer i alle anisotrope krystaller, bl.a. calcit og kvarts. Fænomenet blev opdaget i 1669 af danskeren Rasmus Bartholin.

Dobbeltbrydning manifesterer sig ved, at en lysstråle, der passerer krystaller, deles i to stråler, en ordinær og en ekstraordinær. Den ordinære stråle udbreder sig med samme hastighed i alle retninger og følger den almindelige brydningslov (Snells lov). Den ekstraordinære stråles hastighed afhænger derimod af retningen og følger ikke samme brydningslov.

Den fysiske baggrund for dobbeltbrydning er, at brydningsindekset i det dobbeltbrydende materiale ikke er isotropt. Det afhænger af lysets polarisationsretning i forhold til materialets optiske akse. Den ordinære stråle er polariseret vinkelret på den optiske akse, hvilket gør brydningsindekset ufølsomt for udbredelsesretningen. Omvendt er den ekstraordinære stråle polariseret vinkelret på den ordinære, hvorved det effektive brydningsindeks for denne stråle afhænger af udbredelsesretningen.

Anvendelse af fænomenet

Dobbeltbrydning udnyttes bl.a. til fremstilling af polariseret lys, eksempelvis ved at benytte et såkaldt Nicols prisme. Dobbeltbrydende materialer spiller også en stor rolle i lysmanipulation, idet de eksempelvis benyttes i Pockels-celler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig