Farvefilter, filter, der kun tillader lys af en bestemt farve at passere. Et farvefilter kan fremstilles ved at tilsætte små mængder af metal til et transparent materiale som fx glas. Metallets elektroner vil selektivt absorbere lys af en bestemt bølgelængde, svarende til en bestemt farve, og filteret tillader derfor kun komplementærfarven at passere. Farvefiltre med vilkårlige spektrale egenskaber kan baseres på interferens i tynde dielektriske belægninger på overfladen af et transparent materiale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.