Ultraviolet stråling er elektromagnetisk stråling i området mellem den violette del af det synlige lys og røntgenstråling.
UV-stråling består af fotoner, der er så energirige, at de kan bryde kemiske bindinger, og dermed er den skadelig for levende celler. Hos mennesker kan UV-stråling medføre solblindhed, hudrødmen (jf. solbrændthed) og ved længere tids påvirkning evt. hudkræft. Intensiteten af UV-stråling i sollys varierer og udtrykkes ved det såkaldte UV-indeks. En vigtig fotokemisk proces, som UV-stråling fra Solen indgår i, er omdannelsen af ilt til ozon i den øvre atmosfære. Ved processen dannes et ozonlag, som beskytter biosfæren mod den hårdeste (mest energirige) UV-stråling fra Solen.
UV-stråling har bølgelængder mellem ca. 10 nm og 400 nm. Strålingen opdeles traditionelt i områderne UV-A (315 til 400 nm), UV-B (280 til 315 nm) og UV-C (under 280 nm). I området fra 10 nm til ca. 160 nm er absorptionen i luft så kraftig, at strålingen i praksis kun kan udbredes i vakuum; deraf udtrykket det vakuum-ultraviolette område.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.