Bragg-diffraktion, William Lawrence Bragg, afbøjning af røntgenstråling eller partikelbølger i foretrukne retninger i faste stoffer. I mange faste stoffer sidder atomerne i en gitterstruktur, som kan opdeles i parallelle atomplaner med naboafstand d. Bevæger en bølge sig gennem gitteret, reflekteres den kraftigst i retninger, hvor bølger udgående fra alle atomer har sammenfaldende toppe (er i fase). Disse retninger kendetegnes af samme ind- og udfaldsvinkel θ til planerne og af en vejlængdeforskel på et helt antal bølgelængder nλ for ind- og udtur til naboplaner. Bragg-diffraktion anvendes til udmåling af atomgitre og til bestemmelse af bølgelængde for røntgenstråling og deBroglie-bølgelængden for fx langsomme neutroner.