Bragg-diffraktion, William Lawrence Bragg, afbøjning af røntgenstråling eller partikelbølger i foretrukne retninger i faste stoffer. I mange faste stoffer sidder atomerne i en gitterstruktur, som kan opdeles i parallelle atomplaner med naboafstand d. Bevæger en bølge sig gennem gitteret, reflekteres den kraftigst i retninger, hvor bølger udgående fra alle atomer har sammenfaldende toppe (er i fase). Disse retninger kendetegnes af samme ind- og udfaldsvinkel θ til planerne og af en vejlængdeforskel på et helt antal bølgelængder n∙λ for ind- og udtur til naboplaner. Bragg-diffraktion anvendes til udmåling af atomgitre og til bestemmelse af bølgelængde for røntgenstråling og deBroglie-bølgelængden for fx langsomme neutroner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.