I optikken forekommer diffraktion bl.a., når lys fra en punktlyskilde passerer en kant på et uigennemskinneligt legeme; bag ved legemet, hvor der ellers skulle forventes en skarp skygge, opstår der et skyggemønster. Årsagen er, at ethvert punkt på en bølgefront kan anses som en sekundær bølgekilde, der spredes i alle retninger, jf. Huygens princip. Diffraktionsmønstret, der er forårsaget af det afbøjede lys, skyldes interferens som følge af forskelle i fase og amplitude af de enkelte bølger fra punkterne på bølgefronten.
Diffraktion af lys observeres sjældent til daglig, da det er de færreste lyskilder, der kan regnes som punktlyskilder. Inden for astronomi optræder diffraktion ofte, da et astronomisk teleskop kun ser en del af en udsendt lysbølge fra fx en stjerne. Den derved opståede diffraktion gør, at stjernen (der kan regnes for en fjern punktlyskilde) ikke afbildes uendelig skarpt, men danner et diffraktionsbillede bestående af en klar plet omgivet af svagere koncentriske ringe.
Diffraktion kan inddeles i en række forskellige typer alt efter bølgekildens placering i forhold til forstyrrelsen, fx Fraunhofer-diffraktion og Fresnel-diffraktion. Diffraktion spiller endvidere en væsentlig rolle inden for holografi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.