Farve (farver og musik), Der er årtusindgammel tradition i bl.a. Kina og Indien for forestillingen om en parallelitet mellem farver og toner. I den europæiske middelalders kosmoslære gjorde man forsøg på sammenstilling af tonearter, planeters talforhold og farver. I Isaac Newtons Optics (1704) formuleredes en teori om en direkte sammenhæng mellem de syv spektralfarver og den diatoniske skalas syv toner. Denne teori var genstand for betydelig debat i 1700- og 1800-t.; i dag anses det for usandsynligt, at et sådant forhold mellem lys og lyd skulle eksistere.

Der er gjort mange interessante kunstneriske eksperimenter med kombination af farver og musik. Omkring 1900 udvikledes et farveorgel, clavilux, hvis taster aktiverer forskellige farver og geometriske figurer. Instrumentet benyttes bl.a. i Aleksandr Skrjabins orkesterværk Prometheus (1910).

I 1960'ernes beatgeneration spillede såkaldte lysshows en afgørende rolle ved fremførelsen af især den psykedeliske rock, og i film og tv er der gjort mange forsøg på ved farver og former at visualisere musikalske forløb, fx Walt Disneys Fantasia (1941) og Per Nørgårds Pausesignal (1972).

Visse mennesker synes at være udstyret med et "farvegehør", audition colorée, en synæstetisk sans, der giver sig udslag i, at toner eller tonearter opleves som definerede farver. Komponisten Olivier Messiaen beskriver sin egen moduslære på denne måde.

Farvebegrebet anvendes endelig metaforisk som en sproglig beskrivelse af klanglige kvaliteter (mørk eller lys klangfarve, hvid støj eller farvet støj).

Læs mere om farve.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig