Størkning er en fysisk proces, hvorved et stof overgår fra flydende til fast form under afgivelse af varme. Størkning er den omvendte proces af smeltning. Størkning indtræffer, når en væske er afkølet til stoffets smeltepunkt og fortsætter ved denne temperatur, indtil al væske er størknet. Under størkningen afgives den samme varme, som medgik til stoffets smeltning (smeltevarmen). Fortsat afkøling giver derefter fortsat temperaturfald for det faste stof.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig