Ionimplantering. Øverst: elektronmikroskopbillede af slidt stålprøve; stålet er ikke overfladebehandlet. Nederst: tilsvarende stålprøve udsat for samme slidbehandling; stålet er her overfladebehandlet med ionimplantering og er betydelig mindre slidt.

.

Ionimplantering er omdannelse af overfladelag ved indskydning af accelererede ioner. Metoden er den vigtigste industrielle anvendelse af acceleratorer. Næsten al doping af mikroelektronikkomponenter foregår ved indskydning af ganske små koncentrationer.

Ionimplantering kan også bruges til at danne metallegeringer, der pga. manglende blandbarhed af komponenterne ikke kan fremstilles ved sædvanlige metallurgiske metoder. Ved at implantere nogle procent legeringskomponenter i et overfladelag op til nogle μm i tykkelse kan metallets slidstyrke, hårdhed eller korrosionsbestandighed forøges væsentligt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig