Krystallografi er videnskaben om krystaller. Når krystaller dannes uden udefra påtvungne former, vil de være begrænsede af plane flader, kaldet krystalflader. Erfaringen viser, at vinklerne mellem ensbeliggende krystalplaner er de samme i alle krystalindivider af samme stof uanset de relative størrelser af planerne. Dette blev først beskrevet for kvarts af den danske naturforsker Niels Stensen (Nicolaus Steno) i 1669.
Ud fra målinger af vinklerne mellem krystalplanerne af et givet stof kan man konstruere en idealiseret model for krystallen. Krystalplanernes relative beliggenheder i modellen beskrives ved hjælp af et koordinatsystem, der har nulpunkt i modellens tyngdepunkt; se Bravais-gitter og krystal.
Iagttagelser af idealmodeller viser, at der findes en række typer med forskellige former for symmetri. Man kan i krystaller observere spejlplaner, symmetricentrum og symmetriakser, dvs. akser, om hvilke en drejning et vist antal grader giver en figur, der nøjagtigt dækker den foregående. En symmetrianalyse viser, at kun drejninger på 360° (ingen symmetri), 180° (totalsakse), 120° (tretalsakse), 90° (firetalsakse) og 60° (sekstalsakse) er mulige.
Krystalplanernes regelmæssighed afspejler en tilsvarende regelmæssighed i krystallernes indre, der viser sig i deres evne til vekselvirkning med stråling, fx røntgenstråling, med bølgelængder sammenlignelige med afstandene mellem krystallens atomer. Dette danner basis for bestemmelse af krystalstrukturer ved røntgendiffraktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.