Vesuv | lex.dk – Den Store Danske

Et blik ned i Vesuvs krater, fra hvis bund der stiger lidt blå røg op. Foto fra 2006.

Olav Sejerøe.

Licens: Begrænset anvendelse

Vesuv er en aktiv italiensk vulkan, som ligger 5 km øst for Napoli og har en højde på 1.281 m. Den er en sammensat vulkan opbygget gennem en lang række udbrud, hvoraf tre har været særdeles voldsomme. Monte Somma, som omslutter Vesuv mod nord, stammer fra en tidligere vulkanbygning dannet for 17.000 år siden og ødelagt ved udbruddet i 79. Endnu en sammenstyrtet vulkanbygning skjuler sig herunder. Den ældste vulkanske bjergart under Monte Somma er dateret til 300.000 år før nu og stammer sandsynligvis fra den ældste Somma, Ur-Somma.

Faktaboks

Etymologi: af italiensk Vesuvio

Aktivitet i vulkankomplekset Somma-Vesuv og de nærliggende, ligeledes aktive Phlegreriske Marker vest for Napoli skyldes pladetektoniske bevægelser i den centrale del af Middelhavet, som er et samspil mellem udvidelsen af Det Tyrrhenske Hav og opfoldningen af den gamle havbund fra Tethyshavet hen over den nedsynkende mikroplade Adria, der befinder sig under Adriaterhavet i dag. Frigjort vanddamp fra den nedglidende Adriaplade bevirker en delvis opsmeltning af den overglidende plade.

To udbrud i 5960 f.Kr. og 3580 f.Kr. i Ur-Somma og Somma regnes blandt de største vulkanudbrud i Europa. Efter det store udbrud i 79 har Vesuv opbygget en ny stratovulkan gennem ca. 60 udbrud, senest i 1944.

Udbruddet i 79

Dramatisk gengivelse af Vesuvs udbrud i 79 med ødelæggelsen af Pompeji og Plinius den ældres død. Oliemaleri af P.H. de Valenciennes (1750-1819).

Vesuvs udbrud i 79

Af Akg-Images/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Nyere udgravninger i de begravede byer Herculaneum og Pompeji har, sammen med Plinius den yngres beskrivelse af udbruddet set fra Misenum på den anden side af Napolibugten, givet mulighed for en detaljeret rekonstruktion af udbruddet. I 62 var området blevet ramt af et kraftigt jordskælv, som anrettede stor skade på bl.a. Pompeji.

Dette jordskælv kan have medvirket til en fornyelse af den vulkanske aktivitet efter en lang pause. Lige over middag 24.8.79 rejste der sig en 32 km høj askesky. Denne fase varede 12 timer og dækkede Pompeji med ca. 2 m grov pimpstensaske, som fik de fleste hustage i byen til at kollapse. Mange af de 22.000 beboere var på dette tidspunkt flygtet ud af byen. Pga. en nordvestlig vind var Herculaneum endnu ikke berørt nævneværdigt af askefaldet, men omkring midnat ændrede udbruddet karakter, idet askesøjlen over krateret kollapsede, givetvis i forbindelse med sammenstyrtning af vulkanbygningen. Fire glødende askelaviner rullede ned ad vulkanens flanker med over 100 km/h og en temperatur på 200-300 °C.

Den første askestrøm dræbte de fleste af Herculaneums indbyggere, hvoraf mange havde søgt tilflugt i husene langs kysten. Kl. 6.30 var Herculaneum med den anden og største askelavine helt dækket af 23 m fin pimpstensaske. Fire timer senere ramte en tredje askelavine Pompeji og dræbte ca. 2000 mennesker, som var søgt tilbage til byen.

Den sidste og voldsomste askelavine nåede kl. ca. 8 helt frem til Stabiae 10 km sydøst for Vesuv og har her givetvis medvirket til Plinius den ældres død. Trykbølgen fra denne lavine nåede muligvis helt til Misenum 30 km borte. I alt blev 4 km³ aske slynget ud af vulkanen under udbruddet, der varede 19 timer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.