Rastritesskifer, ældre, oprindelig svensk betegnelse for en lagfølge af mørkegrå til lysegrå ler-siltskifre fra Tidlig Silur (ca. 430 mio. år før nu), der er karakteriseret ved sit indhold af fossiler, især graptolitter af slægten Rastrites.
Rastritesskiferen underlejrer Cyrtograptusskiferen og forekommer sandsynligvis i store dele af den danske undergrund. I Danmark er den kun blottet i de sydbornholmske vandløb Læså (med sparsomme blotninger) og Øle Å (ca. 50 m tyk lagserie med mange blotninger). Tilsvarende skifre forekommer mange steder på Jorden, bl.a. i Skåne.
I den nu gældende nomenklatur har Rastritesskiferen endnu ikke fået navn.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki