Stevns Klint er en ca. 14 kilometer lang kystklint, der begrænser halvøen Stevns mod øst. Kysterosion er særdeles aktiv langs næsten hele klinten, og med dens karakteristiske, overhængende profil forekommer der jævnlig ret voldsomme skred, selvom højden kun stedvis når mere end 40 m.o.h., fx ved Stevns Fyr. Således rev et skred i 1928 koret af Højerup Kirke. Det overhængende profil afspejler klintens geologiske opbygning med skrivekridt nederst og bryozokalk øverst. Begge bjergarter er forholdsvis bløde kalksten med ringe modstandskraft over for havets nedbrydning, men på grund af bryozokalkens tykke, sammenhængende flintlag kan der opbygges overhæng på op mod 8 meter.
Siden 1100-tallet har bjergarterne i Stevns Klint været genstand for udnyttelse, idet bryozokalken helt op til 1900-tallet har været savet ud til bygningssten, såkaldte limsten, til brug over store dele af Østsjælland. Også kalkbrænding har fundet sted, og i vore dage produceres store mængder skrivekridt som industrielt fyldmateriale til især papirproduktion. Under den kolde krig opførtes i 1951-1954 Stevnsfortet, der blev nedlagt i 1999 og i 2008 åbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.