Holstein-mellemistid, Holstein interglacial, Holstein varmeperiode, afsnit i Kvartærtiden, der gik forud for den næstsidste istid, Saale-istiden. Forskellige aldersbestemmelser daterer den til 335.000-315.000 år før nu og 430.000-380.000 år før nu.

Faktaboks

Etymologi
Tidsperioden er opkaldt efter det tidl. hertugdømme Holstein, dansk Holsten, i Nordtyskland.

Undersøgelser af pollen fra søaflejringer og af pollen, muslinger og foraminiferer fra havaflejringer viser, at klimaet har været omtrent som i dag. Der er fundet rester af en vildhest i en diatomé-aflejring fra en sø ved Vejlby nær Fredericia. Havstigningen, som allerede var begyndt i slutningen af den forudgående istid (Elster-istiden), bevirkede, at Holsteinhavet overskyllede store kystområder i Nordtyskland, det vestlige Sønderjylland samt de vestlige Limfjordsegne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig