Skånsk basalt, basaltisk bjergart med mindre end 1 cm store strøkorn af olivin i en tæt grundmasse. Basalten, der er sort på friske brudflader, er en ledeblok fra det centrale Skåne, primært bragt til Danmark af istidernes baltiske gletsjerstrømme. Den findes faststående som ca. 25 cm brede, sekskantede basaltsøjler i resterne af ca. 80 vulkanske kraterrør fra Juratiden (ca. 206-142 mio. år før nu).