Danienkalk er en samlebetegnelse for de kalklag, der blev aflejret i Danmark i Danien for ca. 65-60 millioner år siden. Kalken findes under det meste af landet, men kan kun ses i grave og klinter i et bælte fra Thy til Sjælland. Tykkelsen aftager fra 350 m i Nordvestjylland til mindre end 50 m på Fyn og i Sønderjylland. Kalken fortsætter ud under Nordsøen, hvor den er en vigtig reservoirbjergart for olie.

Kalken er dannet ved ophobning på havbunden af skaller af dyr og planter. Den kan opdeles i bryozokalk, slamkalk, kalksandskalk og koralkalk. Bryozokalken består primært af buskformede kolonier af bryozoer (mosdyr). Aflejringen fandt sted i vand med svage havstrømme, og mange steder dannede bryozoerne banker. Den finkornede slamkalk er især opbygget af skaller af planktoniske mikroorganismer; hyppigst er coccolitter og foraminiferer. Slamkalken blev typisk aflejret på dybere vand end bryozokalk. Kalksandskalken består af en blanding af planktoniske og bentoniske (bundlevende) organismer, specielt rester af foraminiferer, coccolitter og pighuder. Den er grovere end slamkalken og afsat på forholdsvis lavt vand.

Lokalt kan koraller være almindelige, og ved Faxe opbyggedes et over 50 m tykt rev, der er over 1 km i diameter.

Danienkalken er ofte rig på større fossiler; ud over bryozoer og koraller er søpindsvin, brachiopoder og muslinger hyppige. Flint udgør op til 20% af lagene.

Kalken blev tidligere især anvendt til brændt kalk, men den har også været brugt som bygningssten og blev brudt mange steder; i dag brydes den kun ved Faxe og enkelte steder i Jylland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig