En blotlagt flade med plastisk ler. Øverst rødler, der har fået sin farve efter oxidation (iltning) af jernindholdet. Nederst blåler, hvis farve skyldes, at jernet findes under reducerede (iltfrie) betingelser. Under udtørring sprækker leret op i stærkt uregelmæssige flager. Fotografiet stammer fra Ølst Bakker nord for Hadsten i Østjylland, hvor leret udnyttes industrielt til fremstilling af letklinker (LECA®-klinker).

.

Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede, finkornede leraflejringer fra Sen Palæocæn og Eocæn. Aflejringerne kendes fra undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden samt på Vest- og Sydfyn, i Nordvestsjælland og på Sydlolland.

Det plastiske ler består overvejende af 2:1-lermineraler fra smectitgruppen, hvis mineralogiske struktur tillader optagelse af vand og ekspansion af lermineralerne.

Udbredelse og aflejring

Flere steder i Jylland når det plastiske ler tykkelser på over 100 meter. Det er inddelt i flere lagfølger på baggrund af forskelle i farve, kalkholdighed og lermineralsammensætning: Holmehusformationen, Ølstformationen, Røsnæsler, Lillebæltsler og Søvindmergel; sidstnævnte afviger fra de øvrige ved sit meget høje kalkindhold.

Leret og dets indhold af mikroskopiske kalkskaller fra plankton blev aflejret i den ældre del af Tertiær, da Danmark var dækket af et flere hundrede meter dybt hav.

Aflejring af det smectitrige ler er ofte knyttet til forvitring af vulkanske bjergarter, og i Ølstformationen er leret mellemlejret af op til 10-20 cm tykke vulkanske askelag, der stammer fra vulkansk aktivitet i området mellem Grønland og Norge i forbindelse med dannelsen af et nyt ocean.

Plastisk ler danner ofte skred

Det plastiske ler er kendt for at være ustabilt og danner ofte skred langs kysterne i Østjylland fra Mols til det nordlige Lillebælt samt på Røsnæs. Det skyldes, at leret hovedsagelig består af lermineraler i smectitgruppen, hvis mineralogiske opbygning muliggør optagelse og frigivelse af store mængder vand afhængig af vejrforholdene.

I forbindelse med byggeri kan plastisk ler derfor føre til alvorlige sætningsskader. Dog er det muligt at opføre store konstruktioner på plastisk ler ved korrekt fundering. Eksempelvis hviler begge Lillebæltsbroer direkte i det plastiske ler.

Det plastiske ler i Ølst Bakker

Fra 1950'erne har der været gravet plastisk ler i to store lergrave i Ølst Bakker syd for Randers: Ølst og Hinge Lergrave. Produktionen stoppede i Ølst Lergrav i 2011 og flyttede til Hinge Lergrav, hvor leret stadig udnyttes industrielt til fremstilling af letklinker (Leca®-klinker), se exler.

Siden 2018 har Ølst Lergrav fungeret som deponi for jordaffald. I løbet af 2023 blev der konstateret omfattende jordskred i områder med deponeret jord.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig