Odsherredbuerne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Odsherredbuerne, Vejrhøjbuerne, tre bueformede bakkedrag i NV-Sjælland, der kulminerer i Vejrhøj, 121 m.o.h., Sjællands tredjehøjeste punkt (efter Gyldenløveshøj og Kobanke).

Odsherredbuerne blev dannet som randmoræne i slutningen af sidste istid i forbindelse med det såkaldte Bælthavsfremstød, hvor gletsjerisen bevægede sig frem fra SØ, brød det foranliggende landskab op i flager og skubbede dem sammen langs isranden til det storstilede randmorænelandskab.

Ved Høve og Veddinge angiver dybe dalfurer de steder, hvor vandstrømme fra den smeltende gletsjer har banet sig vej gennem randmorænebakkerne. Vest og NV for bakkebuerne findes resterne af flodsletten, som smeltevandsstrømme fra isen har aflejret foran randmorænen; i dag er størstedelen af flodsletten overskyllet af havet og udgør bunden af Sejerø Bugt.

Nykøbing Bugt og de nu delvis tørlagte Sidinge Fjord og Lammefjord udgør de dybest liggende dele af de såkaldte inderlavninger bag randbakkerne, hvor tre istunger har ligget, og hvorfra isen har fjernet det materiale, der nu indgår i opbygningen af de vældige randmorænebakker.

Se også glacial landskabsserie.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
02/12/2010
Redaktionen
02/06/2010
Oprindelig forfatter
Kru
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki