Dyke, (eng. 'grøft, dige'), am. dike, geologisk betegnelse for de magmatiske gange, der er diskordante, dvs. skærende, i forhold til strukturerne i de omgivende bjergarter. Dykes opstår, ved at magma trænger ind og størkner i sprækker i jordskorpens bjergarter. De kan være mere end 100 km lange og variere i tykkelse fra få cm til mange km. Dykes kan danne sværme af parallelle, radierende eller koncentriske (ringformede) gange. Se også intrusive legemer under intrusion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.