hydrotermale mineralforekomster

Hydrotermale mineralforekomster, (1. ord af hydro- og afledn. af gr. therme 'varme'), mineralforekomster afsat af varmt vand, der cirkulerer i jordskorpen. De dannes hyppigst ud fra magma-relaterede systemer og er alle epigenetiske, dvs. dannet senere end de bjergarter, de findes i.

Mineralforekomsterne inddeles i klasser efter dannelsesdybde og -temperaturer, og man skelner mellem tre hovedgrupper: epitermale mineralforekomster dannet ved temperaturer under 250 °C, mesotermale mineralforekomster dannet mellem 250 °C og 400 °C og hypotermale (ty. katatermale) mineralforekomster dannet over 400 °C. Desuden anvendes begrebet teletermal, som er mineralafsætninger dannet ved meget lave temperaturer.

Hydrotermalt vand stammer fra størknede magmaer eller er porevand uddrevet i sedimentære bjergarter pga. opvarmning forårsaget af magmaer eller af den geotermiske gradient i jordskorpen. Det forekommer ofte i tektonisk aktive zoner af jordskorpen, men findes også i stabile områder, hvor grundvand stiger op fra stor dybde i sedimentære formationer som fx kalksten. Mest synlige er gejsere og varme kilder i vulkanske områder som Island og New Zealand samt Yellowstone National Park, USA.

Minedrift skete tidligere især fra hydrotermale gange, fordi disse har høje indhold af fx kobber, bly, zink og tin sammen med silikat-, karbonat- og/eller sulfatmineraler. I Europa har hydrotermale forekomster specielt været brudt i Harzen, Erzgebirge og flere steder i Frankrig og Storbritannien. I dag brydes hydrotermale forekomster specielt for guld og sølv, fx i det vestlige USA, Canada, Australien og Mexico.