miljøgeokemi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

miljøgeokemi, gren af geokemien, der beskæftiger sig med ændringer i det naturlige kemiske miljø forårsaget af menneskets virksomhed. En vigtig del er studiet af naturtilstanden af hydrosfæren, atmosfæren, biosfæren og lithosfæren, dvs. disses kemiske sammensætning og de naturlige geokemiske kredsløb af fx fosfor, kuldioxid (se kulstofkredsløbet), nitrogen (se kvælstofkredsløbet), svovl og vand. Derved skabes et grundlag for vurdering af de ændringer i det kemiske miljø, der skyldes industri, minedrift, energiproduktion, landbrug, trafik mv. Denne viden anvendes til sporing af forureningsveje og til tilrettelæggelse af overvågningsprocedurer for følgerne af sur nedbør, gødskning, deponering af affald og anden menneskelig påvirkning. Der er tale om tværfaglige aktiviteter, som involverer kemikere, geologer, pedologer, økologer, jurister m.m. Specielle grene er geomedicin, der studerer sammenhængen mellem det naturlige kemiske miljø og forekomsten af sygdomme, og biogeokemi, der studerer grundstoffernes kredsløb i biosfæren.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
AGar
Oprindelig forfatter
HeSø
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki